På Gellértbakken kan du først og fremmest nyde udsigten over Buda og Pest, eller Budapest! I dagtimerne kan du se ud over store dele af Budapest, og i aftentimerne kan du nyde den storslåede oplyste by. Hovedattraktionen på Gellértbakken er Citadellet, lavet af Habsburgerne i 1851.
Efter de kommunistiske tropper slog tyskerne i 1945 ville de have masser af ære og tilbedelse, så de beordrede ungarerne til at lave adskillige statuer til deres ære. På Gellértbakken kan du se en kvinde der holder en palmegren. Denne var oprindeligt lavet til ære for kommunisterne og for deres hjælp med at bringe fred til nationen. Der blev også opført andre statuer, men de er blevet flyttet til Statueparken. Efter kommunismens fald har statuen fået en ny inskription der siger: “Til minde om alle de der ofrede deres liv for Ungarns uafhængighed, frihed og succes.”